Skiskole tips - Fysiske krav under skiløb

Lad os kigge lidt nærmere på de forskellige, situationer som man kommer i, når man står på ski.  Skiløb handler naturligvis om at kunne styre sine ski, og en forudsætning herfor er, at man kan holde balancen.  Det gør man per definition ved at modstå de eksterne kræfter, der virker på ens krop.  I langt de fleste situationer på ski, er det tyngdekraften, der er den bevægende kraft, og vores muskler der skaber den modstående kraft.  Det er kun i specielle tilfælde at vi lader musklerne skabe en bevægende kraft.  Det kan være, hvis vi vil hoppe eller på anden måde vil udfordre tyngdekraften.  Vi kan for eksempel redde et overhængende styrt, ved at skabe en bevægende kraft i modsat retning.

Den sikreste måde at skabe stabile situationer er ved at sikre sig at tyngdelinien holdes indenfor understøttelsesfladen.  Når dette ikke kan lade sig gøre, er det musklernes kræfter, som skal sørge for at vi kan holde balancen.  God skiteknik kombinerer disse to elementer og det er det man lærer på skiskolen.

Hvor mange (eller snarere hvor store) kræfter vi skal bruge afhænger af terrænet, og hvor aggressivt vi kører.  Stejlt terræn, høj fart og stort tryk på sneen ændrer angrebslinie og størrelse på reaktionskræfterne, på en sådan måde at vi skal lægge flere kræfter i for at kunne modstå.  Andre faktorer som tung sne, pukler og dyb sne kræver også mere af vores muskler.  Man kan dog et langt stykke ad vejen selv bestemme, hvilken intensitet man vil lægge i skiløbet – vel at mærke hvis man har teknisk styr på sine ski og ikke er styret for meget af omgivelserne!

Skiskolen: på tværs af skiene

Det ”hensigtsmæssige” (effektive) sving

På billedet til højre ses de eksterne kræfter, der virker på skiløberen:

• Reaktionskraften fra underlaget (repræsenteret med den gule pil)
• Tyngdekraften (repræsenteret med den orange pil).

Det ses at tyngdelinien (den lodrette røde linie) falder udenfor understøttelsesfladen (den blå flade). Hvis vi fjerner den grønne pil, svarende til musklernes kraft, vil vi falde ind mod bjerget og centrum af svinget. 

Det er dermed muskelkræfterne, der skal modvirke de to eksterne kræfter, for at skiløberen kan holde balancen.

Ved at skabe et knæk i hoften med de muskler, der virker omkring hofteleddet (navnlig gluteus medius og minimus) kan vi få flyttet tyngdelinien tættere på understøttelsesfladen og ved 

Hertil skal vi bruge styrke i benene til at stemme imod underlaget med skiene (især den yderste), som vi holder kantet ind mod centrum af svinget.  Vi skal dog også bruge styrke i hofterne til at holde den vinkel mellem ben og krop, som gør at tyngdelinien kommer tættere på at ramme understøttelsesfladen.  Hvis vi ikke holder denne vinkel, vil skiene højst sandsynligt bare glide væk under os, og vi vil falde ind i bakken. (læs mere om denne typiske fejl på ski her.)

Billedet ovenfor begrænser sig til at vise, hvad der sker i det transversale plan (sidevejrs), men skiløberen påvirkes også af kræfter i det sagitale plan (profil), som det fremgår af nedenstående billede.

Skiskolen: på langs af skiene

Forvægt / bagvægt

I  dette plan har vi en forstørret understøttelsesflade takket være skienes længde.  Det hjælper naturligvis mod at falde forover eller bagover.  Til gengæld er det meget svært at styre forenden af skiene, hvis tyngdelinien ligger langt bagud på skiene og omvendt.

For at opnå en god balance og god styring af skiene skal tyngdelinien gå igennem føddernes understøttelsesflade (den blå flade).Når den går bag fødderne taler man i skiskole-sprog om bagvægt og når den går foran, taler vi om forvægt. 

På billedet holder skiløberen tyngdepunktet over fødderne, men det ses til gengæld at underlagets reaktionskraft (den gule pil) virker foran tyngdepunktet og vil dermed skabe et rotationsmoment mod uret omkring tyngdepunktet.  Det medfører at overkroppen vil blive skubbet bagover og fødderne fremefter og dermed forårsage bagvægt, hvis ikke musklerne står imod.  Også i dette plan skal musklerne altså arbejde sammen for at modvirke resultanten af de eksterne kræfter.  Den resulterende muskelkraft skal således virke som den grønne pil for at holde en stabil position.  Det kan gøres effektivt ved at arbejde excentrisk med de muskler, som strækker hofterne og knæene.

Træning og skiskole

Ved at forberede din krop med den rette fysiske træning hjemmefra, kan du således gøre det væsentligt nemmere for dig selv at lave hensigtsmæssige sving. Når du først er taget af sted på skiferie, så er skiskolen stedet, hvor du kan få masser af øvelser til at overføre disse i praksis.

Den Danske Skiskole kan besøges her