Når
et korsbånd er blevet revet over kan det ofte komme til udtryk ved
blandt andet
en dårligere balance på det pågældende ben.
I korsbåndet findes nemlig nogle mekanoreceptorer, som
giver hjernen besked
om, hvilken stilling knæet er i, så man ved hvad man skal gøre for at
holde
balancen. Forbindelsen
til disse
receptorer er bogstaveligt talt blevet revet over, så der skal noget balancetræning til for at opnå gode
balance-reflekser igen.
Benmusklernes
reaktionsevne skal også trænes.
Kommunikationsvejen fra hjernen ned til benet er ofte
”groet lidt til” i
løbet af sådan et forløb, så det føles ikke længere så naturligt at
skifte
retning eller absorbere et stød efter en landing.
Med agility-træning
kan man få genoptrænet behændigheden, så man igen kan bevæge sig mere
frit og
naturligt. Agility
træning består af små
hurtige bevægelser med retningsskift, vægtskifte og koordination. Til at starte emd kan det
bare være siddende,
hvor man f.eks. ”tegner” firkanter eller stjerner på gulvet med foden
så
hurtigt som muligt.
Endelig
er det vigtigt at få øget den absolutte styrke
i benene. Det
gælder nemlig for de
fleste at de mister meget styrke efter en korsbåndsskade. Her det især vigtigt at
holde øje med at
vastus medialis (den lille lårmuskel mod indersiden lige over knæet)
bliver
aktiveret, så den kan holde knæskallen på plads.
Ellers kan knæskallen godt blive trukket udad
af de øvrige quadriceps-muskler, hvilket kan give gener. Benøvelserne laves bedst i
såkaldt ”lukkede
kinetiske kæder” efter en korsbåndsskade for at lægge mindst muligt
stress på
knæleddet. Det vil
sige øvelser, hvor
foden er ”låst” mod et underlag og knæet er dermed lettere at
stabilisere. Knæekstension
med foden ude i det fri uden modstand kan være god nok i starten, for
bare at
aktivere musklerne, men så snart der skal lidt mere modstand på, vil
det lægge
et stort pres på korsbåndet. Her
ville
det således være bedre at træne ekstensionen med f.eks. en reverse
step-up,
hvor kæden netop er lukket. Til
sidst
skal det påpeges at styrketræningen hovedsageligt bør bestå af øvelser,
der
træner et ben ad gangen. Det
er nemlig
meget let at komme til at kompensere med det stærke ben uden at man
lægger
mærke til det. Så
bliver det ben med
tiden stærkere og stærkere, mens det andet måske ligefrem bliver
svagere.
Den
komplette genoptræning efter en korsbåndsskade omfatter alle de
ovennævnte
elementer. Hvis det
respekteres og
kirurgen ellers har gjort et godt arbejde, så vil man som regel kunne
vende
tilbage til skibakkerne efter et år til halvandet.
Det må dog kraftigt anbefales, at man i de
første par måneder efter korsbånds-skaden/operationen træner under
regelmæssigt
opsyn af fagfolk - også selv om man er vant til at træne.
Styrk
musklerne omkring knæene med træning til denne dvd.