Skitræning

Når du træner til skiløb, får du mest ud af det ved at forsøge at efterligne ski-situationerne mest muligt uden ski på.  Vi ønsker ikke bare at efterligne de situationer, hvor alt går fint men også de situationer, hvor man skal redde sig ud af et forestående styrt.

Det er derfor ikke så effektivt med henblik på at blive en bedre og stærkere skiløber, bare at stå op ad en væg med bøjede ben i to minutter, som ellers har været en yndet øvelse at foreskrive.  Skiløb er sjældent så statisk.

Hvis du godt kan lide at stå på ski eller du skal til at begynde for første gang, så bruger du sikkert en hel del tid på at forberede ferien ved at undersøge ting som:

  • Hvor skal turen gå til?
  • Hvordan er forholdene på destinationen?
  • Hvilket udstyr skal du bruge?
  • Hvad skal det hele koste? Osv.

Forbereder du dig ligeså grundigt fysisk til skiferien?

–Og hvis du gør, træner du så hensigtsmæssigt, eller spilder du lidt din tid?

For at gøre skitræning effektiv bør den afspejle de lidt specielle krav der er til skiløb.

Det går jo ned ad bakke!

Har du nogensinde været af sted på ski og undret dig over, hvorfor du bliver så træt, når du er på ski?  Eller blevet overrasket over, hvor øm du bliver?  Har du undret dig over gener i knæ eller ryg, som altid har det med at dukke op, når du er på ski?

Måske er du oven i købet i god form generelt, hvilket absolut ikke gør din forundring mindre.

Skiløb er anderledes end de fleste sporter

Skiløb er en sport, hvor hovedparten af den fysiske udfordring går ud på at modstå de kræfter der virker på dig udefra.  Disse udefrakommende påvirkninger stammer fra tyngdekræften og friktionskraften (eller mangel på samme).De udfordrer konstant din balance og de er meget anderledes i skisport end i de fleste andre sporter, blandt andet fordi det foregår på en hældning.

Når du modstår disse kræfter, skal dine muskler arbejde hårdt for at bremse de bevægelser, som du gerne vil undgå.Den måde musklerne arbejder på, når de skal holde igen (i modsætning til, når de arbejder for at skabe bevægelse), er specielt kendt for at give meget stor ømhed efterfølgende.

Når man bremser en bevægelse, bliver de aktive muskler forlænget indtil bevægelsen er stoppet eller rettet modsat.Det skaber små mikrotraumer i de pågældende muskler, idet muskelfibrene strækkes under spænding.  Det er hovedårsagen til den ømhed man ofte oplever på anden eller tredje skidag.

Ved at lave decideret skitræning hjemmefra kan du undgå at spilde tid og kræfter på ømhed og skavanker på ferien og nyde at din krop er fri til at stå på ski,

Her er lidt tips til hvor du kan få lavet dine øvelser til skiferien.

LikeBox

Facebook By Weblizar Powered By Weblizar

Deltag i undersøgelsen Skiløb og Fysisk Form

Start