Styrke og balance

Balance afgørende


Oftest er det din balance som er afgørende, hvor stærk du er i specifikke situationer.  Du kan være nok så stærk i et stabilt miljø, men hvis du ikke træner din balance, så vil du "miste" uforholdsmæssigt meget af din fulde styrke, når det bliver mere ustabilt. 


Skiløb foregår i et "ustabilt miljø," og derfor hænger styrke og balance uvægerligt sammen, når du står på ski.
Sørg derfor for at integrere et element af balance i dine styrke-øvelser, så snart  du er blevet så stærk at øvelserne føles forholdsvis lette.  Lad gradvist dine styrkeøvelser udfordre balancen mere og mere, således at du ind imellem mister balancen lidt men kan redde dig tilbage op i en god grundstillling.


Når det er sagt, skal du selvfølgelig ikke stille dig med en tung bar på  ryggen med fare for at du falder.  Når du vælger dine styrke-øvelser skal der være en sikker udvej, hvis du mister balancen eller har fat i noget der er for tungt..  Det er jo ikke meningen at du skal komme til skade i din skitræning.

      Laver du en øvelse, som er meget udfordrende for balancen, må du justere vægten herefter eller have mulighed for at kunne smide den uden at bringe dig selv eller andre i fare.  Det virker indlysende, men det er værd at nævne.


Hvordan er det så man får et balance-element med i styrketræningen?
Det mest nærliggende er at lave øvelser, hvor du står på et ben en del af tiden som alle afarter af udfald, step-ups og step-downs o.lign.  Hver gang du er på et ben gør du din understøttelsesflade mindre, og det betyder større krav til balancen.  Samtidig kræver det naturligvis relativt mere styrke at kunne løfte en given vægt på et ben, så¨du behøver ikke bruge helt så meget vægt for at opnå en god effekt på styrken.


Skitrænings-dvd - Tyvstart På Ski

Tyvstart På Ski består af  4 30 minutters skirelevante træningsprogrammer, som du kan lave derhjemme.

Læs mere her.





























































© and ™ Anja Bolbjerg. All Rights Reserved.